fredag den 26. marts 2010

Kreativ proces - kreablogging?


Jeg vil prøve at gennemgå en kreativ proces, som jeg ved jeg vil lægge på min blog. Det er lidt af et eksperiment. Det går nemlig ud på om jeg vil opleve processen anderledes idet jeg på forhånd ved at jeg vil skrive et indlæg. Men så igen....hvad kommer først og på hvilken måde skal det foregå?


Tænkte at jeg ville lægge billeder ind løbende. Og det kan jeg så allerede afsløre ikke lykkedes! I samme øjeblik jeg gik igang, så blev jeg så grebet at jeg ikke kunne stoppe, for at sætte mig til computeren. Så jeg skrev bare nogle få notater og så bliver processen dermed her beskrevet sådan retrospektivt!


Jeg ønskede især at finde ud af med mig selv om jeg mente at processen ville blive af anden karakter, hvis jeg vidste på forhånd at jeg ville lægge det på bloggen og dermed kunne være heldig at få et publikum, hvis man kan sige det sådan. Det jeg er igang med at sy skal nemlig være færdig til søndag hvor min niece har fødselsdag og skal have denne i gave. Derfor regner jeg ikke med at jeg kan nå at få så meget sparring til min proces.....det må blive et projekt jeg må efterfølge en anden gang.


Jeg skal som sagt have en gave færdig til min niece, som fylder 2 år. Jeg fandt hurtigt ud af at det skulle være en taske. Både til sådan at lege fin dame med, men også med små lommer, som måske kunne indgå i legen, som praktisk ledsager! Jeg har fundet hvad jeg har i gemmerne....som ses her på billedet.
Hvis jeg så skulle vende tilbage til min proces omkring at vide at jeg vil lade bloggen indgå. Så må jeg tilstå at jeg tænkte meget over om jeg skulle lægge materialerne på en appetitelig måde, eller om jeg bare skulle gøre som jeg 'plejer' - bare lægge det op sådan at jeg kan se om farver og mønstre passer sammen. Jeg valgte det sidste, men tænkte godt nok at jeg ikke selv ville synes det var særlig interessant! Jeg blev en anelse blufærdig, men bestemte mig for at være tro imod det mål jeg havde sat mig selv. At gengive min proces, som jeg nu engang arbejder (denne gang!)
Det gør det jeg selvfølgelig heller ikke bedre at det gik op for mig at vi er løbet tør for batterier i huset, så jeg måtte nøjes med min mobil og den tager desvære ikke så gode billeder. Det synes jeg blev et irritationsmoment undervejs.
Indtil nu synes jeg ikke processen har været så meget anderledes, bortset fra at jeg engang imellem, synes jeg bremsede mig selv fordi jeg tvang mig selv til med jævne mellemrum at stoppe op og mærke efter. Men igen, det er vel sundt nok og måske ikke så meget med blogging at gøre?
Det interessant er også om jeg egentlig gør det her som andre kreabloggere? Sagen er nemlig den at jeg overvejer at skrive en opgave op dpu omkring kreablogging, med fokus på om den kreative proces ændre sig i kraft af at blogging indgår i processen. Så hvis der skulle være nogen der har lidt indspark til denne sag, vil jeg blive ellevild ;)
Fortsættelse følger......

1 kommentar:

  1. Ej, jeg må tilstå ved gennemsyn, kom frem til at jeg jo i den grad har sørget for at det hele kom med på billedet. Så, ja, det er opstillet og det er nok svært at undgå. Så ligegyldig hvor 'tro' jeg prøver på at være omkring min (private?)proces, så er noget jo allerede ændret i kraft af at jeg har rettet tingene an, så de kunne give mening inden for rammen - et billede.

    Så, pointen må være at processen ændres. Men til hvad? Hvad kan man kalde det?

    SvarSlet